Louise's tanker

Louise's tanker

Louise

Jeg har stadig et ur med visere, så en blog er et stort skridt ind i det 21. århundrede for mig.

Jeg bliver aldrig den, der får den nyeste mobil eller anden tekniske dims. Jeg elsker at læse og skrive og forsøger ihærdigt at holde fast i øjeblikket, selv om mine tanker ofte tager lange ekspeditioner i fortid, fremtid og fantasien.

At rejse med baby

Theodor og børnPosted by Louise Tue, January 17, 2012 14:28:04

Nu har jeg prøvet at rejse med en baby: Nuuk via Kangerlussuaq til Kastrup og videre til Tåsinge og retur igen. Første gang var da Theodor var ca. 4½ måned og anden gang da han var godt 6 måneder. Begge gange må siges at være vellykket. Ingen store forsinkelser og en meget tilfreds baby.

Da vi skulle fra Nuuk, var der den største kø ved check-in, jeg nogensinde har oplevet i Nuuk, men Theodor var tilfreds med at være på armen hos en bekendt. Om bord på Danmarksflyet lykkedes det mig endda at få puslet Theodor og selv ”risle” med Theodor i armene. (Beskrivelse af metoden kræver til et mere diskret forum. smiley) Jeg fik også lidt mad, selv om Theodor slet ikke sov på den 4 timers flyvetur – og den første cognac siden jeg blev gravid. Mmm!

Ved bagagebåndet i Kastrup mødte jeg nogle flinke politifolk, som var behjælpelig med at få min kuffert, Theodors kuffert, voksiposen, pusletasken og min taske på en bagagevogn, alt imens mine efterhånden rystende arme holdt Theodor, der føltes tungere og tungere i løbet af turen.

Min eneste fejl var, at jeg satte mig på forsædet i bilen og mormor på bagsædet sammen med Theodor, da vi skulle køre fra Kastrup til Tåsinge. Nej, hvor det trætte lille drengebarn græd!

På turen tilbage til Nuuk var Theodor igen en engel, selv om jeg vækkede ham kl. 3 om morgenen for at give ham hirsegrød, inden vi skulle køre. Denne gang havde jeg også mormor med, hvilket var en stor hjælp, selv om vi ikke sad sammen. Bare det at vide, at der var én, jeg kunne spørge om alt muligt, skulle der være behov for det. For eksempel da jeg bippede igennem security kontrollen. En security gut holdt Theodor, mens jeg blev klappet ned, og vi ventede på mormor, så hun kunne tage ham.

Om bord på Danmarksflyvet lavede en stewardesse en seng til Theodor med tæpper og puder, så han fik faktisk sovet en times tid. Og denne tur var nemmere, måske fordi både Theodor og jeg havde prøvet det før, men især fordi Theodor nu kunne lege, kigge ud af vinduet, sidde selv og så videre.

En pudsig situation i nanoq class den dag var dog Theodor, der sad i det brede sæde og følte sig rimelig sej, mens moderen sad på gulvet foran ham og forsøgte at fodre ham med økologisk orange stads.

En særlig shout-out bør gå til den taxi chauffør, som mormor shanghai’ede. Han var selv far til en 8 måneder gammel dreng og bar vores kufferter (nu: mormors kuffert, min kuffert, Theodors kuffert, voksipose, mormors rygsæk, pusletaske og min taske) helt op til døren, og min kollega, som havde skovlet sneen helt op til hoveddøren, så vi kunne komme ind. Tak!

Selv om det var rejser, som har taget flere dage at komme sig over. Nej, hvor var jeg træt – nok mere end Theodor, så giver det mod på at rejse igen. Bare ikke lige nu.

  • Comments(6)//louisesblog.amkaer.com/#post1