Louise's tanker

State of Wonder - Ann PatchettBøger

Posted by Louise Thu, July 26, 2012 15:00:44

Blog image

Deep in the Amazon, the secretive and suspicious Dr. Swenson is developing a drug for a Minnesota pharmaceutical company. Anders, a research scientist, is sent there to get an update on the development and dies of a fever. Marina, likewise a research scientist, is sent to the Amazon in his wake with the same goal. Furthermore, she searches for answers regarding Anders’ death.

Marina’s journey leads to not only remote indigenous village in the Amazon, but to her past as a gynecologist, which ended abruptly, and to her childhood with an Indian father.

The forte of “State of Wonder” is the exotic milieu of the Amazon, the completeness of the characters, and the very realistic conundrum regarding development of medicine for the people or for profit.

Each character is in fact in a state of wonder - sometimes intriguing, enticing, or tragic. Marina is a wonderful character with a reserved buoyancy that is reversed during her stay in the Amazon. Ann Patchett excels at creating interesting characters with emotional depth that e- or devolves through the stories.

I found the first third of the book a tad long. Marina learns about Anders’ death, has dinner with Mr. Fox, the CEO of the pharmaceutical company and Marina’s lover, and visits Anders’ wife.

Of the characters in the novel, Mr. Fox is the only one I don’t understand. He seems a bit timid for a CEO of a pharmaceutical company and a bit of a wallflower to be Marina’s lover. His obligation to produce an approved drug and make a profit is present, yet he doesn’t appear resolute in his actions.

Towards the ending there is a detail concerning the boy Easter, that I find completely horrific; yet Ann Patchett has chosen to skate over it. It is a surprising twist regarding this beloved character and yet only narrated through a statement of facts.

I would recommend this book to follow bookworms, who enjoy wonderful characters and a masterful plot, with issues relevant in the real world.

(Billede fra amazon.com)

Ekskursion i bloglandTanketorsk

Posted by Louise Mon, July 16, 2012 19:45:06

Selvfølgelig er der en mor, der har skrevet et blogindlæg om det. Rød numse-krisen af juli 012 har ramt husstranden hårdt – mest Theodor, og jeg ville lige se, om der var gode råd at hente.

Den store afsløring var dog billedet af den globale virtuelle landsby. Nybagte mødre taler ikke længere sammen over ligusterhækken (der er ikke mange hække i Nuuk); vi søger råd på nettet og i blogs, som andre nybagte mødre har skrevet.

Der er faktisk en hel verden derude, bestående af 0’ere og 1’ere der hopper rundt på forskellige frekvenser og bliver til blogs, og bag dem alle sidder en person, der gerne vil dele ud af sine erfaringer eller sin hverdag. (Den trang kan der siges meget om, men det vil jeg gemme til en anden god dag.) Jeg hæfter mig bare det mangfoldigheden i blogland. Uanset om man søge råd om karriere, numser, selvudvikling, teknik eller en opskrift på palæo-tilberedt-pinjekerne, så er der en blog for det.

Til orientering er Rød numse-krisen af juli 2012 heldigvis på retur, og jeg har fået øjnene op for nogle af de mange interessante blogs.

Snuble-tanker direkte fra hovedetTanketorsk

Posted by Louise Wed, July 11, 2012 19:58:57

Selvfølgelig skulle jeg da også have en blog. Det er nemt, convenient – og jeg har i hvert fald masser af emner, jeg gerne vil skrive om. Det tager ikke mange øjeblikke; det er en del af selve essensen ved en blog. Det skal være snuble-tanker direkte fra hovedet.

Da jeg oprettede min blog i januar, tænkte jeg, ORK! (Den del er vigtig for forståelsen.) Jeg kan da snildt skrive et par indlæg eller mere om måneden. Også selvom jeg er ny mor, snart skal tilbage på arbejde og også vil sove lidt i løbet af et døgn.

Så mange indlæg er det bare ikke blevet til. Snuble-tanker direkte fra hovedet har det med at være kaotisk tankemylder, som jeg lige skal hitte hoved og hale i – og nogle emner egner sig ikke til et offentligt forum. Sådan sker det. Jeg drømmer om moderne strømlignede tanker med klare kanter, men i løbet af et øjeblik er jeg hoppet videre til andre tanker eller praktiske gøremål; alt sammen mens bloggen svæver i det elektroniske verdensrum.

Nu, ja nu vil jeg gerne love, at jeg tænker. Det gør jeg – også på bloggen.

Shopping og træthedHverdagen

Posted by Louise Tue, April 24, 2012 15:22:12

Ud fra intensive empiriske undersøgelser er det nu muligt at bevise sammenhængen mellem shopping og træthed. De to følges ad hånd i hånd ad forunderlige veje, der efterlader indeståendet på min bankkonto lidt (eller meget) mindre.

I dag er det tøj og et enkelt par sko fra Boden (hjemmesiden www.boden.co.uk kan anbefales til de modige). Jeg købte endda en cardigan med vandfaldseffekt i gul. GUL! Billederne ser så dejlige og sommerlige ud, især når der stadig kommer et par snefnug dryssende derude i den grønlandske april. Jeg kom nødt til det.

Jeg er ikke shopaholic, men jeg er kommet nødt til det ind imellem. En Norlie-dragt til Theodor i grå med læderknapper. Den skal selvfølgelig håndvaskes. De lækre lakridser i Matas, når nu jeg alligevel er derinde for at hamstre junior panodil, gummedråber og saltvand.

Et sted jeg ikke slipper igennem uden at shoppe er Kastrup Lufthavn. Når jeg flyver til Grønland, er jeg der ved 7-tiden om morgenen. Jeg kan derfor bekræfte, at butikkerne åbner kl. 7. Uden at have fået morgenmad eller te (eller kaffe) endnu, tuller jeg omkring og får flere og flere poser at holde styr på. Sidst købte jeg både et Burberry sæt til Theodor (Ja, han vokser hele tiden og vil ikke kunne passe det særlig længe, men det var pænt – og jeg ved godt, det ikke var den smarteste idé.) og så mange bøger, at tolderen i Nuuk stoppede mig med tunge poser for at se, om der skulle være alkohol i dem.

Ind imellem er der selvfølgelig ups’ere, men i det store og hele er jeg faktisk heldig med mine træthedsindkøb. At skrive at jeg har talent for dem, er nok at strække det lidt. Og hvad så? Hvis det er de indkøb, der luner i den arktiske kulde og gør det lidt nemmere at holde sig oppe i hverdagen, er det så ikke ok?

AfmagtTanketorsk

Posted by Louise Fri, March 30, 2012 23:35:28

Afmagt.

Det må være det modsatte af at have magt. At være fuldstændig uden magt eller kontrol – og det ufrivilligt. Giver man magten fra sig, så accepterer man konsekvenserne. Men afmagt er at blive angrebet af omstændigheder og ikke kunne gøre noget som helst.

I ordbogen defineres afmagt som en erkendelse af ikke at kunne stille noget op, fx ikke kunne ændre tingenes tilstand eller afværge en ubehagelig udvikling.

Min praktiske erfaring er fra natten til onsdag, hvor jeg forsøgte at trøste Theodors varme, stive krop, mens han skreg og skreg og skreg på grund mellemørebetændelse.

Guldstjerner til gule kommunemændHverdagen

Posted by Louise Mon, February 20, 2012 17:20:09

Da jeg gik i skole, uddelte lærerne klistermærker i form af guldstjerner til de elever, der excellerede. Guldstjernerne var udmærkede motivation, og modtagerne strålede altid mere end, hvis de blot havde fået et skulderklap.

For tiden kan jeg høre mig selv på overdrevet over for Theodor, når han eksempelvis spiser. ”En stor mundfuld. Hvor er du dygtig, Theodor! Her er én til haps. Flot, min skat!” Hver eneste skefuld hirsegrød følges på vej af en opmuntrende bemærkning og ros.

Velfortjent anerkendelse og ros virker, over for såvel børn som voksne. Vi bryster os alle, når vi retsmæssigt for at vide, at vi er dygtige, gode, eller hvad, der rosen nu lyder på og forsøger at opnå samme anerkendelse igen.

På nuværende tidspunkt er Theodor glad for hver eneste bemærkning, men med tiden vil han erfare, at rosende ord fordamper hurtigere end tunge ord, og at skulderklap kun varmer et øjeblik.

Guldstjernerne derimod blev siddende i øverste hjørne på papiret eller på en tavle ved siden af ens navn.

Sidste mandag var jeg ude for en situation, hvor jeg gerne ville have uddelt 3 guldstjerner. Tidlig mandag morgen lå sneen i høje dynger i hele Nuuk efter en weekend med tæt sne, og det krævede absolut mere kraft bag barnevognen end normalt for at komme fremad. Da Theodor og jeg nåede vuggestuen var stien fra parkeringspladsen til døren fuldstændig væk. Tre af kommunens gule mænd var i gang med at skovle, og mange forældre med børn samt personale stod tålmodigt og ventede. Da døren kunne åbnes, ja så grelt var det, besteg vi ventende en efter en sne-bjerget for at komme ind. Og der stod jeg med Theodor i barnevognen. De tre gule mænd var hurtige; med friske morgensmil løftede de barnevognen over sne-bjerget og helt indenfor. De fortjener i hvert fald en guldstjerne hver. Uden guldstjerner må det blive ved taksigelser og smil.

Situationen tjener som en venlig erindring til mig selv om at huske at påskønne den venlighed og hjælp, jeg modtager – og huske at rose dem, der excellerer.

4 erkendelser - tilbage på jobHverdagen

Posted by Louise Fri, February 03, 2012 19:21:18

Først dag efter barsel og tilbage på arbejdet, jeg havde faktisk glædet mig, for jeg er én af dem, der vil det hele. Jeg vil have Theodor, som jeg elsker over alt på jorden og et job, jeg kan lide eller ligefrem noget, der kan kaldes en karriere.

Det er lidt som at begynde på et nyt job, at komme tilbage. Skrivebordet er tomt; arbejdsopgaver redefineres. Og så alligevel ikke: in-boxen er fyldt, og der er ikke megen ”velkommen til” eller introduktion over det.

Det er ikke kun mig, der begynder på noget helt nyt. Theodor skal begynde i vuggestue. Vi har selvfølgelig besøgt vuggestuen morgen, middag og aften, som anbefalet. Det var stadig lidt af et chok. Theodor nåede slet ikke at gennemskue, at jeg ville efterlade ham der første dag. Han så blot mistroisk på mig, da jeg gik ud af døren. Efterfølgende græd han og ville hverken spise eller sove. Min fornemmelse er, at både personalet i vuggestuen og Theodor var lidt lettede over, at Theodor fik øjenbetændelse og måtte hentes kl. 11 om formiddagen. Heldigvis var mormor på banen og klar til at passe, nusse, trøste og give øjendråber.

Så jeg kan tage anden og tredje dag efter barsel, mens en pjevset Theodor hygger med mormor, og jeg er kommet til følgende erkendelser:

1. Jeg har en Libero størrelse 4 ble i min Gucci taske, hvilket man jo altid kan få brug for.

2. Alt går ikke længere op i Theodor og andre spædbørn, som det gjorde, da jeg var på barsel og sås med andre mødre på barsel. Mine kolleger og min chef ønsker også at tale om andet.

3. De, der har billeder af deres børn på skrivebordet, har ikke bare et billede af deres børn på skrivebordet. Det lille smil, som skinner der, varmer helt ind i hjertet.

4. Der er nogle uregelmæssigheder med det der time/space continuum. Tiden bag skrivebordet snegler sig af sted, mens tiden hos Theodor flyver af sted. Han gør noget sjovt og/eller nyt, og jeg er der ikke.

Der vil højst sandsynligt komme flere erkendelser, og emnet er absolut ikke uddebatteret endnu, så fortsættelse følger.

En hulens masse boligmagasinerHverdagen

Posted by Louise Fri, January 27, 2012 20:16:29

Jeg er den lykkelige køber af de nyeste Alt for Damerne med tilhørende Interiør – åbenbart endnu et nyt magasin – og jeg undres. Dette og en hulens masse andre boligmagasiner kan fejes over én kam: boligmoden dikterer en moderne, enkel stil med blik for de kendte design klenodier (ægget og atter ægget), farverne hvid og grå, og rene linjer. Nu i den økonomiske krisetid er det også in at bo småt.

Okay da! Jeg vil gerne efterlyse lidt personlighed i disse moderne interiører. Hvor er det rædderlige arvestykke, som man ikke vil skille sig af med? Hvor er det møbel, som man bare måtte have, selv om det ikke passer ind? Hvor er familiebillederne og stakken af ikke-coffeetable-værdige blade og bøger? Hvor er rodet, der viser at der faktisk bor rigtige mennesker i interiøret?

Alt for tit ligner billederne salgsopstillinger. I ovenstående blad var der et billede af et børneværelse med pænt Ralph Lauren sengetøj. Ved siden af sengen stod et skateboard, så antydningen af børneværelse var der.

Jeg forestiller mig, at der bag fotografen er stabler af ting og sager, som ikke hører med i magasin-billedet – ting og sager, som hører med i et almindeligt hjem. Mon det er det, der sker, når fotografen kommer på besøg – så flytter ejerne af ”hjemmet” ud og efterlader et enkelt par grønne stiletter i entréen, der står dekorativt, som ejeren netop er trådt ud af dem, under en pæn, ryddet bænk.

Hvor er også de funktionelle løsninger i disse ”hjem”? Ikea-kasserne med huer og handsker, stik til elektriske apparater, alle regnskabspapirerne og så videre.

Sådan ser mit hjem ikke ud. Her er grimme, skæve, gamle og funktionelle ting og sager, som enten er praktiske eller har sentimental værdi. Bladbunken indeholder både blade med det ”rigtige” image og sladderblade. Der er en bunke af papirer, som jeg på et tidspunkt skal have sat i ringbind. Der står et grimt vækkeur på skænken, fordi jeg har brug for et ur dér.

Hjem kan sagtens være flotte, stemningsfulde, moderne, og/eller stilrene, men de er også hjem. Langt de fleste af os har ikke mulighed eller økonomi til at gennemrenovere en bolig og købe helt nyt interiør. Vi flytter ind i de givne rammer med de møbler, vi har med i bagagen og supplerer op med ønske-køb og praktiske løsninger. Nok især det sidste. Og det er netop dét, der gør et hjem til et sted at leve.